Det er så ufattelig hårdt at træffe beslutningen om at tiden er inde når dit kæledyr rammes af sygdom eller er ved at have en nedsat livskvalitet i forbindelse med alderdom.
Det er jo en god ven og fast følgesvend du skal sige farvel til.
Men det er vigtigt at du tilsidesætter dine egne behov og tænker på hvad der er bedst for dit dyr. Kæledyret har været 100% trofast gennem livet og nu skal du være trofast og træffe den svære beslutning.
Mit navn er Lone Vester og jeg har været dyrlæge siden 2005. I 2013 startede jeg min egen praksis, hvor jeg kører ud til kæledyret i hjemmet.
Har du spørgsmål eller vil du bestille tid så ring eller skriv til mig.